Hvordan man er en god forælder?
“Forældre var også engang børn, og så teenagere. Det betyder, at de har en masse erfaringer og kan dele dem. Ikke ved at levere færdige løsninger, men gennem dygtige spørgsmål”.
At være forælder er glæden ved en babys første smil…det holder det, når han tager sine første skridt…det er en tilbagevenden til leg og spontane beslutninger…det handler også om raserianfald, f.eks.. uregerlig to-årig…det er en kamp mod træthed.
At opdrage et barn er en af de vigtigste og sværeste opgaver, hvem vi kommer til at mødes med.
Familien for et barn er det vigtigste miljø. Det er stedet, hvor barnet opfylder sine basale fysiologiske behov, og psykologisk. Det er i familien, at hele processen med menneskelig udvikling finder sted, derfor bør barnet behandles med ægte kærlighed og værdighed. Samtidig skal den dog have definerede grænser og normer, som han skal respektere.
Korrekte forældreforhold bør omfatte to aspekter:
-en) kærlighed, accept og respekt for barnet,
b) grænser, standarder, krav til et barn.
Når vi elsker et barn, må vi lære det at adlyde. Sundt forældreskab er: KÆRLIGHED og MAGT. Disse to komponenter fungerer i systemet med balancekontrol. Eksklusivt fokus på kærlighed, der omgår magt, oftest fører det til manglende respekt og tilsidesættelse. Atmosfæren af absolut dominans er på den anden side hadet af barnet, som føles uelsket.
Forældrenes holdninger påvirker forholdet i enhver familie.
Der er forældre holdninger som f.eks:
1. Forældre alt for kritiske (de ser på alting med et kritisk blik; ros er sjældent, normen er kritik),
2. Forældre alt for krævende (stille urealistiske krav til sig selv, og børnene),
3. Forældre - løfter (de ønsker at adlyde barnet ved at give løfter. Trods de mest oprigtige hensigter, de holder ikke deres løfter, samtidig med at de venter af barnet, at du ikke bliver skuffet, snydt),
4. Forældre fraværende eller ineffektive (eller de arbejder langt hjemmefra, eller derhjemme styrer de ikke familielivet),
5. Forældre er magtfulde eller ligeglade (de er ikke aktivt involveret i barnets liv; eller de lader dem være i fred, eller de bestiller),
6. Forældre overbeskyttende (barnet tvinges “skære”, og dermed er der ingen mulighed for følelsesmæssig udvikling eller at begå fejl).
Vi har alle en lille smule af hver af de holdninger, der er nævnt ovenfor, og det er der ikke noget galt med. Det er vigtigt, så forældrenes holdninger blandes, at være bæredygtig.
HUSK derfor DIN FORÆLDRE:
“• Når barnet lever med konstant kritik,
lærer at fordømme.
• Når barnet oplever fjendtlighed,
lærer fjendtlighed.
• Når man lever i en barsk atmosfære,
det bliver aggressivt.
• Når barnet konstant bliver latterliggjort,
bliver genert.
• Når barnet konstant er flov,
han har en konstant skyldfølelse.
• Når barnet er i en atmosfære af tolerance,
lærer udholdenhed og tålmodighed.
• Når barnet bliver opmuntret,
lærer at værdsætte sin værdighed.
• Når det møder integritet,
lærer retfærdighed.
• Når han føler sig tryg,
lærer at stole på
• Når barnet lever i en atmosfære af accept og venskab
lærer at finde kærligheden i verden”.